KIRKEGÅRDSVEDTÆGTER

Kirgegårdsvedtægt

VEDTÆGT
for

Tureby kirkegård, Turebyholmvej 24a
Tryggevælde Provsti, Faxe Kommune

Roskilde Stift

A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold


§ 1. Kirkegården bestyres af menighedsrådet.


§ 2. Henvendelser vedrørende kirkegården, herunder spørgsmål om erhvervelse eller fornyelse af
brugsret, spørgsmål vedrørende nedsættelse af kister og urner samt klager vedrørende kirkegårdens
drift m.v. rettes til graveren.

E-mail: turebykirke@gmail.com

 

B. Gravsteder


§ 3. Den bestående tradition med kistens anbringelse i retningen øst-vest bevares så vidt muligt, dog
undtagelse ved syd-øst-vest ifm. andre trosretninger.


§ 4. Størrelsen på et kistegravsted skal være 1,25 x 2,50 m.


§ 5. Størrelsen på et urnegravsted er 1,0 x 1,0 m.


§ 6. For alle gravminder gælder, at fundamentet skal udføres så forsvarligt, at der ikke kan opstå fare
ved at gravsætte i et tilstødende gravsted.
Stk. 2. Gravstedsindehaveren skal sikre, at gravminder på gravstedet ikke udgør en fare for hverken
ansatte eller besøgende. Hvis gravmindet er over 60 cm. i højden, og ikke kan tåle en belastning i form
af et træk/skub på 35 kg. øverst på monumentet uden at vælte, skal det sikres.

 

C. Gravstedernes indhegning


§ 7. Gravstederne må ikke uden menighedsrådets godkendelse hegnes med andet end hæk og
stenkanter.
Stk. 2. Alle levende hække plantes, vedligeholdes og klippes ved menighedsrådets foranstaltning, og
sådanne hække er kirkegårdens ejendom. Ved erhvervelsen af et gravsted omkranset af hæk og/eller
stenkanter, skal der samtidig indgås en obligatorisk vedligeholdelsesaftale om gravstedets indhegning.
Stk. 3. Gravstedsindhegninger af træ- eller jerngitterværk, murværk, stensætning eller lignende skal
holdes sømmeligt ved lige af gravstedsindehaveren.

D. Bestemmelser vedrørende de enkelte afdelinger

§ 8. Kirkegården er inddelt i 4 afdelinger:
1) Kiste- og urnegravsteder
Gravstedet er belagt med småsten og indrammet af en hæk med bagside og sidehæk af buxbom i
henholdsvis 60 cm og 40 cm højde. Der skal indgås en obligatorisk vedligeholdelsesaftale om
gravstedets hæk/indhegning for hele fredningsperioden; 10 år for urnegrave, 30 år for kistegrave.
Der kan tillige tilkøbes pasning/vedligeholdelse af gravstedet, grandækning, forårsblomster og
isbegonia. Småsten og jord kan bestilles hos kirkegårdspersonalet.
Gravstedet kan beplantes med bunddækkeplanter og evt. lave buske, der skal holdes således at de ikke
er til gene for rammehækken.
Gravstenen skal være liggesten eller sten på sokkel.

2) Kendt fællesgrav med plade i plæne
Gravstedet er henlagt som græsareal med plads til 2 urner.
På gravstedet placeres en obligatorisk plænesten/gravsten med plads til inskription af to navne samt
fødsels-og dødsår. Med plænestenen/gravsten medfølger en vase. Udgiften til sten, inskription og vase
betales af gravstedsindehaver.
Der må benyttes afskårne blomster eller evt. en potteplante, hvis den anbringes i sin potte i
gravstedets obligatoriske vase.
Der må ikke foretages nogen form for beplantning omkring stenen og der må ikke placeres kunstige
planter eller granpyntning. Dog kan der anbringes dekorationspuder ved juletid ved siden af
plænestenen.
Der skal indgås en obligatorisk vedligeholdelsesaftale for hele fredningsperioden (10 år), hvorefter
kirkegården holder ikke blot gravstedet men hele området omkring fællesgraven.

3) Anonym fællesgrav
Urnefællesgraven er udlagt i småsten.
Der skal indgås en obligatorisk vedligeholdelsesaftale for hele fredningstiden (10 år), hvorefter
kirkegårdspersonalet holder ikke blot gravstedet, men hele området omkring fællesgraven.
Vedligeholdelse er inkluderet i etableringen. Der skal betales et obligatorisk beløb på forhånd for
fredningsperioden, hvorefter kirkegården holder ikke blot gravstedet, men hele området omkring
fællesgravens i fredningsperioden.
På anonym fællesgrav er der ingen mulighed for gravsten.
Blomster, mospuder og kranse må kun anbringes ved ved fællesgravstenen.
Diverse figurer og kunstige planter må ikke anvendes, og fjernes af kirkegårdspersonalet.

4) Kiste- og urnegravsteder mod kirkestuen / Lapidarium
Området med kiste- og urnegravsteder mod kirkestuen skal omdannes til lapidarium, og der kan
derfor ikke erhverves gravsted i dette område. Eksisterende aftaler kan ikke fornyes, men kun
forlænges i tilfælde af begravelse eller urnenedsættelse i gravstedet.

 

E. Fredningstider

§ 9. Fredningstiden for et kistegravsted er 30 år. Fredningstiden for børnegrave er 0-2 år er 10 år og
3-12 pr er 15 år.
Stk. 2. Der tillades ikke nedsættelse af kiste af vanskeligt nedbrydeligt materiale som fx egetræ.

§ 10. Fredningstiden for et urnegravsted er 10 år.

 

F. Erhvervelse af gravsted

§ 11. Når der udlægges et gravsted, sørger menighedsrådet for, at der udfærdiges et gravstedsbrev.
Stk. 2. Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet sørger menighedsrådet for, at der
sker påtegning herom på gravstedsbrevet.

§ 12. Begæring om erhvervelse af brugsret til et gravsted skal imødekommes til begravelse af en
person som:

1) Har bopæl i sognet
2) Er udensogns boende og har en særlig tilknytning til sognet eller kirkegården.

Stk. 2. Der kan tillige erhverves brugsret til et gravsted til begravelse af andre udensogns boende.
Menighedsrådet kan dog afvise dette, hvis det er nødvendigt af hensyn til den nuværende eller
fremtidige betjening af sognets beboere.

§ 13. Retten til udlægning af et gravsted i medfør af § 11 omfatter erhvervelse af brugsret for en
fredningsperiode til et gravsted med én gravplads – hvis der er efterlevende ægtefælle eller registreret
partner, dog med to gravpladser.
Stk. 2. Gravsteder kan udlægges med indtil 8 gravpladser.
Stk. 3. Erhvervelse af et gravsted kan ske for mere end én brugsperiode, dog aldrig længere end 60 år.
Ved aftalens indgåelse skal der betales for erhvervelse og vedligeholdelse for samtlige brugsperioder.
Stk. 4. Der kan erhverves brugsret til et gravsted, selvom der ikke aktuelt er en begravelse. Der skal
ved erhvervelsen indgås aftale med menighedsrådet om vedligeholdelse af gravstedet mod betaling,

og er gravstedet omkranset af hæk og/eller stenkanter, skal der desuden indgås en vedligeholdelses-
aftale om gravstedets indhegning. Der må ikke plantes og/eller sættes sten på gravstedet

§ 14. Ved begravelse eller urnenedsættelse i et bestående gravsted skal brugsretten til gravstedet om
nødvendigt forlænges for det tidsrum, hvormed fredningstiden efter den seneste begravelse eller
urnenedsættelse overstiger den løbende brugsperiode.

§ 15. Gravstedsretten kan kun overdrages med skriftlig aftale til andre med menighedsrådets
samtykke.

G. Fornyelse af gravsted

§ 16. Når brugsretten til et gravsted udløber, har indehaveren ret til at få fornyet brugsretten til
gravstedet. Retten til at forny brugsretten til et gravsted kan begrænses, hvis en af provstiudvalgets godkendt

reguleringsplan inddrager gravstedet helt eller delvist.
Stk. 2. Har indehaveren af brugsretten til et gravsted ikke henvendt sig 2 måneder før brugsperiodens
udløb, sender menighedsrådet en påmindelse om, at brugsretten udløber pr. 31/12 samme år, at der
er mulighed for at forny brugsretten til gravstedet, og at henvendelse herom skal ske til
menighedsrådet snarest og senest 14 dage før brugsperiodens udløb.
Stk. 3. Hvis indehaveren ikke henvender sig inden svarfristens udløb, sender menighedsrådet en ny
påmindelse, hvoraf det fremgår, at hvis menighedsrådet ikke har modtaget ønske om fornyelse af
brugsretten til gravstedet inden brugsperiodens udløb, overgår gravstedet til kirkegården, og at
indehaveren har ret til – i op til 4 uger efter gravstedets udløbsdato – at fjerne planter og gravminder.

 

§ 17. Modtager menighedsrådet meddelelse om, at gravstedet ikke ønskes fornyet, underskriver
gravstedsindehaveren en erklæring hvoraf fremgår, at gravstedsindehaveren handler på vegne af
samtlige brugsberettigede, og at alle er enige om dispositionen.
Stk. 2. Hvis menighedsrådet ikke modtager den i stk. 1 nævnte erklæring, placeres et skilt på
gravstedet med oplysning om, at gravstedet er hjemfaldet, og at pårørende kan henvende sig til
menighedsrådet. Har ingen henvendt sig efter 1 år, kan beplantning og gravminder fjernes og
gravstedet nedlægges.

H. Gravstedernes vedligeholdelse

§ 18. Menighedsrådet sørger for vedligeholdelsen af kirkegårdens fælles indhegning, arealer og
adgangsveje samt eventuelle bygninger på kirkegårdens fællesarealer. Menighedsrådet sørger mod
obligatorisk betaling endvidere for vedligeholdelsen af alle hæk- og/eller stenkanter, som omkranser
gravsteder.


§ 19. For afdelingerne 2 og 3 gælder, at der i forbindelse med erhvervelsen af et gravsted samtidig skal
indgås en aftale med menighedsrådet om vedligeholdelsen af gravstedet mod betaling.


§ 20. Vedligeholdelsen af gravstederne på afdelingerne 1 og 4 påhviler gravstedsindehaveren,
medmindre der indgås en aftale med menighedsrådet om vedligeholdelsen af gravstedet mod betaling.


§ 21. Den, der har brugsret til et gravsted, skal sørge for, at gravstedet bliver holdt i sømmelig stand.
Stk. 2. Opfyldes pligten til at holde gravstedet i sømmelig stand ikke, sender menighedsrådet en
påmindelse til gravstedsindehaveren om at få bragt forholdet i orden inden 14 dage. Af påmindelsen
fremgår, at hvis forholdene ikke bringes i orden, vil gravstedet blive ryddet. Af påmindelsen fremgår
endvidere, at menighedsrådet mod betaling kan overtage vedligeholdelsen af gravstedet, og at
gravstedsindehaveren skal kontakte menighedsrådet inden fristens udløb, hvis der ønskes indgået en
aftale med menighedsrådet om vedligeholdelse.
Stk. 3. Hvis gravstedsindehaveren ikke har bragt forholdene i orden eller henvendt sig ved fristens
udløb, sættes et skilt på gravstedet, hvor gravstedsindehaveren opfordres til at henvende sig til
menighedsrådet indenfor 1 år.
Stk. 4. Henvender gravstedsindehaveren sig ikke inden for fristens udløb, kan menighedsrådet rydde
gravstedet.

§ 22. Kirkegården hæfter ikke for skader på gravminder, beplantning eller andet på gravstederne,
forårsaget af naturbegivenheder, hærværk og vold eller lignende.

I. Takster


§ 23. Takster for erhvervelse og fornyelse af brugsret til gravsteder samt takster for vedligeholdelse af
gravsteder og andre ydelser m.v. fremgår af kirkegårdens takstblad, som kan ses på kirkens
hjemmeside:

www.dalby-tureby-kirker.dk

Tryggevælde Provstis hjemmeside:
www.tryggevaeldeprovsti.dk

 

J. Ordensbestemmelser


§ 24.
Kirkegården er altid åben.
Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred. Man skal derfor opføre sig ordentlig,
når man færdes på kirkegården.
Kirkegårdens redskaber og vandkander, som benyttes af gravstedsbruger, skal efter brug sættes
tilbage på deres plads.
Kirkegårdens låger skal holdes lukkede.
Hunde skal føres i snor.
Visne blomster og kranse, papir og affald fra gravstederne skal lægges i affaldskurvene eller på
affaldspladsen.
Diverse redskaber og kurve, som er kirkegårdens ejendom, og som benyttes af gravstedsbrugerne, skal
efter brug sættes på plads.
Kemiske midler mod ukrudt må ikke anvendes.
Færdsel uden for kirkegårdens gange/stier er ikke tilladt.
Cykling på gangene/stierne er forbudt
Nummerskilte på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes
Figurer og pyntgenstande samt lyskæder må ikke opsættes på gravsteder, såfremt disse virker
forstyrrende på gravstedet som helhed på grund af form, farve eller materiale.
Afbrydning af grene, beskadigelser af hegn og plantninger, fjernelser af blomster eller planter fra
kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre
erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar.
Personalet er forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred

 

Godkendt af Sønder-Dalby Menighedsråd den 29-4-2026


Godkendt af Tryggevælde Provstiudvalg den 24-6-2026