GudstjenesteRum
Søndag d. 20. september
Kl. 16.00-17.00
Kom til GudstjenesteRum og få tid og rum til
- bare at være
- at bevæge dig
- at blive bevæget
- eftertanke
- at slippe tankerne
- at komme lidt ud i hjørner og afkroge
- at opleve forskellige kirker
GudstjenesteRum er en utraditionel gudstjeneste fordi du selv skaber en væsentlig del af den. I løbet af gudstjenesten er der tid og rum til at man bevæger sig rundt i kirken til forskellige ”stationer”. Der er f.eks. mulighed for at skrive en bøn, flytte på sten eller få en velsignelse. Man kan også bare sidde stille og måske lytte til musikken.
GudstjenesteRum finder sted i kirker på Stevns og i Faxe. Kirkerne har hver især deres egne rum med forskellige muligheder. Det kan gøre oplevelsen af gudstjenesten ny fra gang til gang, selvom forløbet er det samme.
GudstjenesteRum er et samarbejde mellem præster i Tryggevælde provsti.
Gudstjenesten varer ca. 45 minutter.
Det er gratis at deltage og man skal ikke melde sig til.
Hvis du gerne vil komme til GudstjenesteRum og har brug for kørsel, kan du kontakte præsten i din kirke.
Så, Kom selv eller tag nogle under armen og tag dem med til GudstjenesteRum

